Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 1
Besøgende i alt : 2484055
Medlemmer i alt : 36
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC Mangekamps Jubilarer

BC 200 kamp klubben

Følgende BC medlemmer kan bryste sig af at have deltaget i mere end 200 BC mangekamps discipliner:

 
Som første BC´ere rundede formand Søren Bruun de magiske 200 BC Mangekamps Discipliner, det skete i BC Disciplin nr. 210; lørdag den 13. september 2014, da BC for første gang havde Polo på programmet, og Søren fejrede jubilæet med en sejr i denne ædle sport. For øvrigt hans 13 førsteplads. Han er også en enkelt gang blevet samlet vinder af BC Mangekampen, det skete tilbage i 1995. Søren er 2 gange blevet kåret som Årets BC´er; 1994+2013.

Henrik Merót er den anden BC´er der runder de 200 BC Discipliner,
Det skete den 23. september 2017 i forbindelse med fodboldgolf, en god dag hvor Henrik foruden 2. pladsen i dagens disciplin, kunne trække den guletrøje over hovedet som tegn på at han fører i BC 8-kampen 2017. Henrik har været med i BC siden starten og er tre gange blevet samler vinder af BC Mangekampen. Han vandt den allerførste i 1990 gentog succesen i 1996 og i 2014 så vi igen Henrik som samlet vinder. Henrik er også 2. gange kåret som årets BC´er i 1997+2016.

 

Arnt Gustafsson er den tredje BC´er som vi kan fejre med blomster for hans start i BC disciplin nr. 200. Det skete lørdag den 5. september 2020, hvor vi afviklede årets BC Adventure. Arnt har været med i BC siden starten i 1990 og var i mange år medlem af bestyrelsen, hvor han var en effektiv sekretær. Arnt vandt BC Mangekampen i 1998 og blev i 2004 kåret som årets BC´er. I de 200 discipliner er det blevet til 17. førstepladser, 11. anden pladser og 11. tredje pladser for vores "halvsvenske" altid positive kammerat.


 

Jesper Olesen er nr. 4 til at passere den magiske 200 disciplins grænse, det skete torsdag den 20. april 2023, hvor vi i Lejre konkurrerede i handlebaneskydning og kunne fejre Jesper med blomster for hans start i BC disciplin nr. 200. Den yngste af Olesen brødrene har været med i BC siden starten i 1990. Jesper har indtil videre 19 sejre i en BC disciplin, og han vandt BC 8-kampen samlet i 2008. Jesper som er en af foreningens generalforsamlings valgte revisorer blev i 2009 valgt som Årets BC' er.
 

Peter Juul Ottesen som vi første gang så til Go Kart i Rødby i 1990 er nr. 5, som runder deltagelse i 200 BC Discipliner. PJO har i alt 9 sejre, og hele 12 andenpladser i en BC disciplin gennem tiden, og var runner up i 2023 udgaven af BC 8-kamp. Peter modtog hæder og blomster lørdag den 27. januar 2024, hvor vi afholdt OG, og Spillede kegler i Cirkel Ordenens selskabslokaler, et godt stenkast fra hjemmet på Frederiksberg. Samme dag modtog den passionerede trialløber og jollesejler Peter også Pokalen som Årets BC for anden gang, første gang var i 2005.                

BC 100 kamp klubben

Følgende BC medlemmer kan bryste sig af at have deltaget i mere end 100 BC mangekamps discipliner:

Et skarpt hjørne blev rundet - da Søren Bruun som den 1. BC´er deltog i sin BC mangekamp nr. 100 - BC Rullehockey den 7. april 2002. Det er blevet til mange sjove kampe med andre BC' ere og ikke mindst med sig selv, når det er gået hårdest til, hos vores gode BC formand, der kun har misset ganske få kampe i BC's 15 årige historie.

Søren Bruun 100 kampe

Henrik Merot var den 2. i klubbens historie til at runde sin BC mangekamp nr. 100. Det skete ved deltagelse i Playstion lørdag den 20. september 2003, hvor Henrik fik en uvant lav placering som nr. 11. Henrik ligger ellers normalt til i toppen ved mangekamps-arrangementerne. Henrik Merot 100 kampe
Henrik Jæger blev den 3. i 100 disciplinsklubben. Jæger rundede lørdag den 17. april 2004 på LO-Skolen i Helsingør, sin BC mangekamp nummer 100 i forbindelse med Billard turneringen. Jæger 100 kampe
Arnt Gustafsson kom som den 4. ind i 100 kamp klubben ved BC Flad-Fiske konkurrencen på Øresund, søndag den 13. juni 2004. Arnt 100 kampe
Som den 5. BC´er fik Peter Juul Ottesen blomster for sin BC mangekamps disciplin nr. 100, i forbindelse med afvikling af BC Matchrace i Skovshoved lørdag den 17. september 2005. Peter Juul Ottesen 100 kampe

Christian de Bang er 6. mand i 100 disciplinsklubben, og den første som ikke var med fra BC´s start i 1990. Christian kom først til i BC år 3 (vi så Christian første gang til Dart/Billard på LO skolen i 1992), så det er ikke mange discipliner som vores strenge kasserer og gode næstformand har misset gennem tiden. CdB rundede de 100 discipliner ved Curling, mandag den 3. april 2006.

Jesper Olesen blev den syvende BC´er som rundede de 100 BC discipliner, det skete ved GoKart søndag den 5. november 2006, på dagen hvor hans bror Claus tog den endelige sejr i 8-kampen 2006. Jesper fører dog den broderlige konkurrence med ialt 8 sejre mod Claus´s 4 sejre.

 

Jan Hallberg er 8. mand i den eksklusive klub af BC´ere som har rundet de 100 starter i BC discipliner, meget flot da Jan "kun" har været medlem af Blue Circle siden 1997, i den periode som Jan har været medlem har han kun misset et par stykker. Hallberg rundede de 100 i forbindelse med ATV markrace 19. sep. 2009, en dag som Jan sikkert ellers havde været foruden, da han efter konkurrancen havde et mega styrt, da han og andre ikke kunne få motor nok og fornøjede sig på rigtig motorcrosser.   


 

Ulrik Damsgaard en af Blue Circles stiftere blev niende mand i 100 disciplins klubben, søndag den 4. oktober 2009 kunne Ulrik foruden blomster, fejre sit jubilæum med en sejr i Hold disciplinen BC Softball.

 


Jesper Schønnemann en anden af Blue Circles stiftere blev nr. 10. som kan kalde sig BC 100 starts jubilar, søndag den 26. september 2010 kunne Jesper både modtage blomster for de 100 starter, og vin for sejren i BC Golf.

 

 
Henrik Aakjær er nr. 11 i klubben af BC 100 starts jubilarer, ved BC Mini 12 meter sejladsen søndag den 19. juni 2011, kunne Aakjær som 2 gange har vundet den samlede BC Mangekamp fejre sin start nr. 100.

Som nr. 12 er Jan Hovmand optaget i klubben af BC 100 starts jubilarer. Jan modtog den obligatoriske buket i forbindelse med BC Windsurfing søndag den 19. august 2012. Jan har været medlem af BC siden 1993, og vandt BC 8-kampen i 2002, han er 2 gange blevet samlet toer.

Otto Neubert blev 13. mand i 100 kamps klubben, hjemvendt fra US kunne Vores Webmaster Otto i forbindelse med deltagelse i BC Fisketuren søndag den 22. marts 2015 modtage de obligatoriske blomster.

Michael Foldbjerg er den 14. mand i 100 kamps klubben, Michael som har været med i BC siden starten modtog blomster og hyldest da han var mødt til Minigolf søndag den 6. nov. 2016, det er ellers ikke meget vi har fået set Michael i dette årtusinde, men dejligt at der igen er blevet mere tid til BC.

Erik Holther som har været med fra start, er nr. 15. i klubben af BC 100 kamps jubilarer. BC´s egen pilot og næstformand rundede de 100 discipliner torsdag den 17. august 2017 i forbindelse med afviklingen af BC Paddleboard i Hornbæk. Med et originalt Holther citat; Så var det bare Havørn!

Claus Olesen har nu gjort sin bror følgeskab og er som nr. 16 optaget i den eksklusive klub "BC 100 kamps jubilarer", tandlægen nåede op på de magiske 100 discipliner onsdag den 13. juni 2018 da vi spillede Kajak Polo i Amager Strandpark.

 

Ole Skjold Hansen er nr. 17. som har rundet de 100 BC discipliner, det skete fredag den 2. november 2018, hvor vi afviklede Jagtskydning, og første del af den kombinerede disciplin Backgammon/vinsmagning. Skjoldet vores kasserer som har været med i BC siden 1999, har 3 gange vundet den samlede BC Mangekamp.

 

Jesper Pedersen er som nr. 18. i BC 100 disciplin´s klubben, det skete søndag den 14. juni 2020 hvor vi spillede Futsal i Valby, dvs. Jesper spillede ca. 13 sekunder i sin første kamp så måtte han udgå med en skade. Jesper P. som er sekretær i BC har været med i BC siden 1999, dog afbrudt af en pause på 2 år hvor Jesper var bosat i Luxenbourg.


Michael Weile blev nr. 19 som er optaget  i BC 100 disciplin´s klubben, det skete lørdag den 2. oktober 2021 hvor vi afviklede den udsatte BC Adventure med droneflyvning i Hafnia hallen i Valby. Michael er en af de "nye" har kun været med i 15 år men altid været meget aktiv og har en samlet andenplads og hele 5 samlede tredjepladser i BC mangekampen på CV´et. Vores BG spillende Liverpool fan har også siddet i bestyrelsen siden 2010.

Rene Bang Hansen er den 20. BC´er i 100 disciplins klubben, Rene rundede milepælen søndag den 13. november 2022, da vi skød med bue og pil i Lyngby Bueskyttelaug. Rene som er nyeste mand i bestyrelsen har været med i BC siden 2002. Han har vundet 8 BC discipliner gennem tiden og i 2020 blev han kåret som årets BC´er.

Kim Lohmann er nr. 21 som har deltaget i 100 BC discipliner det skete lørdag den 27. januar 2024, hvor vi afholdt OG, og dystede i Keglespil. Kim som vi første gang så i BC i 1998, har gennem tiden vundet 9 BC discipliner og er 2. gange blevet både nr. 2 og 3. i den samlede BC Mangekamp.

 


PRINT