Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 2
Besøgende i alt : 2483760
Medlemmer i alt : 36
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

Artikler

BC Optimistsejlads 1999 05/09/1999

BC Optimistsejlads

Se invitation til sejlads her

Dette års udgave af BC Opti Cup var denne gang henlagt til Peblingesøerne, hvor vi havde fået lov til at låne 4 optimistjoller af den lille sejlklub der ligger i Søpavilionen. Tilskuermæssigt og skiftemæssigt er Peblingesøen et genialt sted - til gengæld kan det knibe det lidt med vindforholdene.

19 BC mødte op på en søndag med solskin og 25 graders varme - så nej det var ikke kulden der var problemet for årets Opti Cup - som der var nogen der ytrede ved årets generalforsamling. Og der var også mange der havde benyttet sig af muligheden af at medbringe familien.

Undskyldninger er der jo traditionen tro nok af når vi skal dyste - ”når vi nu vejer over 100 kg så får vi vel lov til at starte lidt før?” De nytilkomne medlemmer Kim Lohmann og Chr. Juul beviste nu, at detgodt kan lade sig gøre at sejle optimist, selvom man vejer over 100 kg. - Kim blev en flot nr. 4 i stævnet. Henrik Aakjær mente, at der var for lidt vind og at vi derfor hellere skulle sejle kajak (hvor mange år er det nu at Aakjær har sejlet kajak?). Men Aakjær gik nu alligevel hen og vandt stævnet, bla. pga. af manglende vind på dele af banen.

Tyvstarter var der også en del af i løbet af de 12 sejladser vi fik gennemført. De kraftigste protester kom fra Chr. de Bang, som faktisk var den der lavede den suverænt klareste tyvstart. Hele båden var en meter over startlinjen, da starten gik. Men Christian havde også chanchen for at sejle sig i finalen, og det smuttede så. ”Det gør ikke noget - så længe det ikke bliver opdaget” - problemet for Arnt i første sejlads var bare at Foldbjerg opdagede at Arnt rørte målmærket - og Foldbjerg havde læst de udleverede regler.

Vindforholdene var skiftende. I de første 4 - 5 sejladser var der et ret stort vindhul i toppen af banen. Senere blæste vinden dog nogenlunde igennem på det meste af banen. Men vindforholdene var fakstisk ikke specielt ekstreme, selvom der var mange der gerne ville have haft en mere stabil vind.

Alle fik sejlet 2 sejladser og efter dette havde undertegnede kvalificeret sig direkte til finalen, og 4 andre havde lige mange point - Henrik Aakjær, Erik Holther, Kim Lohmann, Niels Refsgaard. Da der kun var plads til 4 i finalen måtte disse 4 ud i en udskilnings-sejlads, om hvem der ikke skulle med i en finale. Det var en tæt udskilningssejlads indtil Niels Refsgaard satte trumf på og kæntrede. Det indbragte Niels dagens ”dummyflag” som skal medbringes ved kommende stævner, så vi altid ved hvor vi har Niels på banen. Sikkerhed frem for alt.

Finalen var jævnbyrdig op til mærket som skulle rundes. Herefter havde Aakjær og Erik en mindre diskussion om hvem der lå i vejen for hvem. Så undertegnede kunne sejle afsted i forvisning om at sejren var hjemme. Men næh nej.. et stort vindhul og vind på den anden side af banen var lige ved at forvandle en sikker 1. plads til en sikker sidste plads.

Henrik Aakjær vandt med fuld fart i jollen, undertegnede fik en andenplads, Erik tog tredjepladsen og Kim lukkede finalefeltet af.

Årets BC Opti Cup var afsluttet og jeg håber at alle havde en god dag. Sluttelig en stor tak Tem Sander som var medarrangør og til Tems kone, der havde smurt sandwiches og bagt kage. Salget gjorde, at vi får et lille overskud på arrangementet.

Se billeder fra Optimistsejlads 1999 her

Peter O.

Resultat

1 Henrik Aakjær
2 Peter Juul Ottesen
3 Erik Holther
4 Kim Lohmann
5 Niels Refsgaard
6 Arnt Gustafsson
6 Jesper Olesen
6 Christian de Bang
9 Per Klarskov
10 Henrik Andersen
11 Jan Hallberg
12 Jan Hovmand
12 Michael Foldbjerg
12 Tem Sander
15 Peter Egelund
15 Christian Juul Jensen
17 Søren Bruun
17 Otto Neubert
19 Ricco Hagenflindt

 

Tilmeldte
Ingen tilmeldte endnu.
Log ind for at tilmelde dig.

SOM SLIDESHOW

Galleri

Klik for rigtige strrelse - 28/08/2019 16:51:31
Klik for rigtige strrelse - 28/08/2019 16:51:31
Klik for rigtige strrelse - 28/08/2019 16:51:31

Billeder ialt: 3

TILBAGE


 

PRINT