Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 2
Besøgende i alt : 2485261
Medlemmer i alt : 36
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

Artikler

BC Adventure 2011 17/09/2011

 

En Albue i øjet – næh en bøje på Albuen !

Læs eventuelt  videre og find ud af om det underhovedet kan give nogen mening.

Også i år 2011 havde vi BC Adventure på programmet og det blev afviklet i weekenden den 17+18 september.

I Nakskov havn mødte i alt 18 gæve BC’ere op. Vi lastede den gode postbåd M/S Vesta og stak til søs. Vejret var middel. Humøret højt.

5 kvarter senere anduvede vi Albuen på det aller aller yderste af Vestlolland. Længere ude end udkants Danmark. Navnet må stedet have fået fordi det virkelig ligner en Albue.  Der hvor ”Albue-leddet” ligger mod vest findes det nuværende Fyrtårn, det gamle lodshus og ”et par generationer af udkigsposter/-huse,-hytter fra den kolde krigs tid. Før klimaforandringerne forstås.

Naturvejleder Brian fra Lollandskommune fortalte med en bit hastighed på 4 i timen, på klingende Lollandsk at vi skulle bo i Lodshuset og at det var indrettet  som museum, med gammelt ildkomfur, brøndpumpe i køkkenet, Madam blå køkkengrej, petroleumslamper og gamle møbler og inventar fra dengang da lodserne beboede området. Postbåden var sejlet og nu forlod lollik Brian os også ad søvejen i egen båd.

Og så var vi alene – antal lollikker nul angst og tænders gnidsel. Hurtig frokost. Vi skulle i gang med første disciplin – Ironman.  Heldigvis ikke en hel og heldigvis havde vi lagt vi svømning til sidst. Afrundet var distancen i hele tal i omegnen af 1,6198704 NM cirka. Vi skulle på bjergcikel ud til Albuens ”fingerled” (det yderste af oddens syd-østvendte spids) og vende om ved en gul bøje – der lå fast i sandet inde på land. Det sidste stykke måtte tages til bens.  Bøjen havde for blot 9 år siden ligget ude i vandet og markerede – dengang - at det var sikkert at passere til søs øst om. (Deres udsendte har selv sejlet der). Vi løb (minus 1 der formodedes at have gået/kravlet) nu tørskoet øst om alle mand. Tørskoet – ja, men svømning  fra det yderste af molen var sidste etape og her var pulsen høj for alle og det at trække vejret under vand er dumt – så det gjorde vi ikke. Men hold da keje – hvor vi svømmer godt.

Alle fuldførte jernalder-manden og overlevede. Derefter frisbee golf fra 6 tee steder til fælles spand, med fint flag. Vi havde fået indkøbt fine semi profesionelle ”fri-bier”, meeen de fløj undertiden lidt som de selv ville. Så kom den sociale konkurrence; gourmet madlavning på gammelt grej.

Ild i komfuret, skaldyrsrensning i fri natur. Stegning/grill af steg på åben ild. Tilbehør med ambitioner og bagning af æblekage. Vi kunne lave maden udendørs, og på det gamle komfur inden døre - men vi spiste ved levende lys indendørs og nød alle de frembragte vidunderligheder. EOG uden de store taler eller problemer. Formandens beretning var umiddelbart forståelig og han fremstod ædruelig og i vertikal konfiguration dog med glasögon.

Derefter skulle vi selvfølgelig ud igen. Der var jo bål og kæppene forekom nu både på bålet og i øret på Albuen. En anatomisk underfundig kombination. Pyromanerne havde kronede stunder. Pølser med brød mere alkohol og klog og forstandig indsigtsfuld dialog om kvinder og deres herligheder og forbandelser fandt sted i en pragtfuld efterårs aften. Små afstikkere ud i natten, hvor vinkel fyret lyste om kap med stjernerne (om end lette skyer var til stede), havets brusen, myggenes kærlighed og en t-tår.

En efter en styrtede folk omkuld på loftet og røg i posen. Sædvanlig Tsunami-snorken. Op igen 0759 morgenmad, oprydning, regn, og sidste konkurrence – Besser wisser sport som kunne afholdes på museet og i udkigshuset – sikke omgivelser, sikke omgivelser og bare så vi har alle med. Sikke nogle omgivelser !!!

Krystalglassene og de gamle tallerkener skulle vaskes op. Museet blev fejet og efterladt pænt. Miljø venlig bortskaffelse af dåser og andet skrald tog pyromanerne sig af. Postbåden afgik rettidigt men anduvede Nakkedrengen 7 minutter for sent. Slendrian og dårligt sømandskab.

Præmieoverrækkelse på kajen: Jesper vandt efterfulgt af resten. Turen slut. I automobil hjem. Morale: Albuen en herlig ting - også af kroppen.

I vanlig ydmyghed, Erik

 

Se billeder fra adventure her

Resultat  BC Adventure 17-18. september 2011 
 

 IronMann 

 FreesbeeGolf   GourmeMad 

 SportsQuiz 

 point 
tid plac kast plac point plac point plac total
1 Jesper Olesen 13,39 2 20 5 3,46 6 3 2 15
2 Ole Skjold Hansen 17,23 11 18 1 3,26 10 3 2 24
3 Kim Lohmann 22,55 18 20 5 3,65 1 3 2 26
3 Jesper Pedersen 17,07 10 22 13 3,65 1 3 2 26
5 Arnt Gustafsson 15,07 4 18 1 3,46 6 8 16 27
6 Christian Juul Bødker 16,08 7 20 5 3,65 1 8 16 29
7 Søren Bruun 22,19 17 21 10 3,65 1 3 2 30
7 Claus Olsen 18,09 13 20 5 3,65 1 5 11 30
9 Ulrik Damsgaard 20,57 16 19 4 3,26 10 2 1 31
10 Rene Bang Hansen 16,47 9 22 13 3,26 10 3 2 34
11 Henrik Merót 14,44 3 20 5 2,78 15 6 12 35
12 Erik Holther 15,50 5 23 16 3,26 10 4 9 40
12 Henrik Bergsbo 17,40 12 22 13 3,46 6 4 9 40
12 Jan Hovmand 13,55 1 22 13 3,26 10 8 16 40
15 Peter Juul Ottesen 16,19 8 24 17 2,78 15 3 2 42
16 Michael Weile 18,34 15 18 1 2,78 15 6 12 43
17 Morten Jensen 18,27 14 21 10 3,46 6 7 15 45
18 Otto Neubert Block 15,54 6 27 18 2,78 15 6 12 51
23 Alle Andre

 

 

Atter en gang i den Gule Trøje


 

Med sin 2. plads i Adventure beholder Ole trøjen

Tilmeldte
Ingen tilmeldte endnu.
Log ind for at tilmelde dig.

TILBAGE


 

PRINT