BC Adventure September 2006 nu uden for NATO !!!
Vildsvin
Vilde svin
Svinske konkurrencer – (og små pattegrise)
Vild sang
Sådan kunne kioskbaskeren se ud. Sandheden er noget I retning af at årets BC Adventure og EOG I år gik til Sverige. Et stort forberedelses arbejde og logistik udtænkning lå dog forud herfor og her trak formanden i år det store læs.
Vi mødtes i egne biler klokken tidligt lørdag morgen og kørte straks til Dansk-Svensk Kanoferie ca 150 km oppe i Sverige. Iført badekåbe og ualmindeligt ulækre neopren- andefødder -med-plads til-tæer-og-stinksyre-i-sko-sokke-agtige-anbringelser-på-fødderne mødte vi endelig en jysktalende svensker der var dansk (jyde red.)
15 eller 16 tilmeldte stod og betragtede denne mutantelg som straks sendte flokken afsted på en vandretur ud i den svenske natur iført GPS. Og her kom så første prøvelse for de normelt højtgabende og storskrydende -mode og mærkevaredyr fra BC. Næppe 4 meter inde i skoven var der ynk, en svaghed, en jamren, en råben på mor – fordi jorden var lidt fugtig (sok red.) – de små pattegrise. Prøvemedlemmer kastede deres tonstunge corpi i elvene og lod sig ælte ind i mudder (Svinske konkurrencer, red.). Heldigvis var der uddelt rationer i de medbragte rygsække, så vi nåede efter ca. 1½ times vandring frem til startstedet på kortet.
Fra dette sted skulle vi så ro i kanoer respektivt sejle kajakker fra. Her var det kammeratskab og hygge der var lagt op til. I starten sejlede folk ind i hinanden, men hurtigt lærte vi at tæmme udstyret. Første stop – ah dejligt med forfriskninger fra ryggeren. Så tovtrækning – høj puls af at stå stille eller blot gå et par meter bagud. Holdkonkurrence og moro.
Så videre ned af elven – og mere små pattegrise – der var en ynk, en svaghed, en jamren, en råben på mor – ’moar der er for langt at ro’. Fuldstændig Kvæsthusbroen nåede vi så frem til bestemmelsesstedet sidst på eftermiddagen og gik de sidste ca. 1 km hjem til HQ.
Gang i bålet, fødderne op, bajerne op, chipsene i omdeling – de svinske sko fra de svinske konkurrencer opsat i indercirklen omkring bålet – løgnehistorierne og morskaben fra dagens hændelser og genvordigheder begyndte at bygge sig op og så kender vi – benævnt i stor kærlighed naturligvis - de ”Vilde svin” igen !!
Maden laver jo ikke sig selv, så med den Jysketalende-svensker, der altså var Jyde fra Danmark, i Jylland, langt væk et sted fra – opstartede han så sin Kæmpe-gigantisk-store-mega grill med 5/6 af vores medbragte fækaliepapir – men det virkede godt.
Heldigvis var Robert i nærheden af grillen. Sporenstregs fornemmede han hvor rædselsslagen deres referent var for at storspolere den medbragte vildt vilde Vildsvineryg vildt forbrændt ødelagt, alle sure, stor skandale. Men Robert klarede den og tilbød ydermere at forgifte flere medlemmer med en vidunderlig svampesvitchetsvampetsvamperet selvindsamlet med jord-på-også - eller lige der omkring. (Vildsvin red.) Det smagte Havørn selvom der var mere jord end fugl i den ret !!
Kartofler og levende lys, elendige paptallerker, skøn salat, exorbitant rødvinssovs, efter rejemadder, og vin og en herlig fryd i den varme aften og godt selskab. Grydeskeerne var spar 4 (klør 5 red.). Tallerken frådseriet fortsatte under desserten hvor der blev brugt af papkasse afrevne rester af pap til at servere tærte på. Fæmikkel.
Så måtte Neubert have sig en lur på 3 timer. Efter denne lur, fik vi under EOG (se selvstændigt referat) en engageret tale på et par timers varighed om alle fortræffelighederne ved BCs hjemmeside. Højlydte jubeltilråb fra de stort engagerede elite medlemmer.
Euforien voksede. Kammeratskab, drukfældighed og Shu bi dua – igen Neubert som sanglærer og –lærke, store armbevægelser, alle på bænkene-oppe-at-stå-skråle-synge-shu-bi-dua-højt-meget-højt-længe-høre-langt-væk-ja – kors i ballerne det var stort. Det var voldsomt stort spæk fra de Vilde svin (vilde svin, red.). Og drøbel.
Hjælp til ordsvæklinge; en lille bevægelig del, der hænger ned fra den bløde del af ganen bagerst i mundhulen, og som kan lukke for luftstrømmen gennem næsen.
Apropos spæk – da alle var fede og mætte og trætte og fulde (herunder af talgaflejringer i deres gamle og nu svinske kroppe) mente formanden at det var tid at gå indendøre og fede-spæde op med lidt tam-svin. Fanden-gale-mig-jo – sæ’fø’li skulle vi nu grille pølser.
Klokken var for længst skredet og gyroerne tiltet. Nok et voldsomt bål blev opstartet, dog ved brug af pindebrænde da de mest fremsynede klamrede til de sidste stykker fækaliepapir.
Og derefter måtte vi så endelig give op og stedes til i hvile i de 5-stjernede suiter – (oppe under taget på laden, red).
Næste morgen – svaghed, skallebank, stank af vildsvin, morgenmad og voldsom kaffe.
Så socialt skideskurlokum 2 brædder– er der et bestemt dyr du kommer til at tænke på her ? – måske benævnt en enkelt gang øf før, nej - hurtigt Hvidovre...
Fodbold hvor vi havde bundet fødderne fast – mindende de fleste om tiden fra fængslerne i Texas, sjov ide. Eet mål –tilfældigt spil ?!!? og pæle der skulle bankes ned og hives op.
Sidste konkurrencer før hjem – øksekast - ikke op på pæl i år. En kongedisciplin hvor urkraft skal kombineres med voldsom hjernekraft og snuhed og snilde (referentens placering oplyses gerne på forventet forlangende af referenten) – nu går det i fuldstændig uflyvefærdig Havørn det her !!!
Nå men – vi svin – skulle nu hjem til Nato igen. Tak for rigtig sjovt kammeratskab kongearbejde af Bruun og sang fest pagaj, sok økse og vildtsvin og det kan du sel’ være.
Givet i stor kærlighed lugtende
Erik
